Sovsesange
HyldestSangen

til „Landsforeningen til den brune sovs’ bevarelse“.

Melodi: „Fra Engeland til Skotland“

Når der skal slappes af er en gammel tradition,
at pakke madkurv og i skoven ta’ på invation.
Vi skal dog ej til skovs.
Vi synes det er smovs,
at mødes i foreningen: “Bevar Den Brune Sovs”.

Når der er julefrokost, så bli’r man meget nem
benovet, over al den mad der bliver båret frem.
Vi skal dog ej benov’s.
Vi synes .....

Til nytårsaften lover man at forbedre sig,
at tabe sig og at tobak for altid er “good-bye”.
Her skal dog intet lov’s.
Vi synes .....

Den første dag i året man høre kan koncert
fra Wien, med operettetoner, Strauss han er ekspert.
Vi skal ej høre Strauss.
Vi synes .....

Da man var ung og ville forloves, gik man rundt
og levede af kærlighed og hvad der var forundt.
Vi skal dog ej forlov’s.
Vi synes .....

Vi der er her tilstede i dette glade lag
vil hylde, det vi er her for, med udsøgt velbehag.
Vi gerne gi’r applaus
Vi synes det er smovs,
at mødes i foreningen: “Bevar Den Brune Sovs“.

Melodi: Jyden han er stærk og sej.

Før vi om et øjeblik
atter griber vort bestik
har vi først et gøremål:
Hæve vort glas til en “sovseskål”.

Melodi: Der bor en bager.

Skønt katastrofer kan ændre planer
og give gener som ingen aner
Vil “et” ej ændres på denne jord:
Den brune sovs på vort middagsbord.


EN VISE OM MAD

Hvor var man inderligt ung engang
betrængt af poetiske spleener.
Verden hang fuld af vers og sang
og himmelen af violiner.
Bordets glæder, himmel og hav!
Det er så vulgært, når man æder,
til man „ku’ knække en lus på si’ mav“
næh, man havde finere glæder.
Det fryded en ikke at mæske sig,
men gå med sin pige til skovs.
Der var ingen sans for en flæskesteg
og godt med kartofler og sovs.

Men årene lærte os den poesi,
der aldrig vender dig ryggen.
Der er en fortærende nydelse i
et dygtigt og duftende køkken.
Vel kan der skrives et henrykt digt
om køer på grønne sletter,
men tænk så på oksen når den er stegt,
det er poesi, der mætter.
Gaffelmusik er den bedste, der fås
og bedre end valse af Strauss
er’n brasende lyd fra en glinsende gås
og godt med kartofler og sovs.
 En rød dynge krebs - et fint pilleri
gastronomi’ ns stratosfære,
og derpå en knasende bladselleri
med groftmalet salt og gruyére.
Vor jord er befængt med kæmpende folk
med krige, atomer og råben.
Jeg drager sagtmodig min ædedolk
for den er mit eneste våben.
Den svinger jeg fire gange om da’en
til mæthedens fredfyldte bovs.
Så skær’ jeg en skive farseret fasan
og godt med kartofler og sovs.

En ferskrøget laks, en nysaltet sild
en kyndig og skarp marinade
med olie, eddike, karry og dild
kan det ikke gøre os glade.
Og når jeg har sunket min sidste bid brød
i Himmerigs kro jeg mig sætter:
“Pst engel! Menuen! Her ser De en død,
der længes mod himmelske retter.”
Men sker det man bringer mig uden pardon
til Belzebubs vilde kehraus
læg mig i en gryde med stærk bouillon
og godt med kartofler og sovs.

EN NY VISE

som hyldest til DEN BRUNE SOVS

Forfattet af Janne Møller

Mel.: Det er hammer hammer fedt

1

Så samles vi igen
med fruer ja og mænd,
sovsen den er brun
og mere varm end lun,
ja vi skal rigtig smovse
i de brune sovse,
bare nu den ikke er for tynd.

3

Som sovse dirigent
sig Uffe klarer nemt,
han mangler aldrig ord
går rundt ved hvert et bord,
ser efter sovsen rækker
tjekker at den dækker
rigtig a la Gori otteogfirs.

5

Det’ hammerfedt og flot
med genvalg går det godt,
om Bodil vil vi si’
hun er en dygtig pi’
vi skåler med hinanden,
er vi mon fra forstanden ?
&#BEVAR FORENINGEN
DEN BRUNE SOVS”

2

Det’ sovsefedt og godt
og bordet dækket flot,
vor sovsemester vil
i køk’net smage til,
vor sovse jur hr. Torben
styrer dagens orden,
sørger for at alt går rigtigt til.

4

Kurt Andersen ham selv
Revisor er med held,
hvordan mon han ser ud?
det ingen ved ved gud,
når hans mission er omme
kan han jo aldrig komme,
sender så en sovsesubstitut.

Tekst: Janne Møller